Udendørs Naturstensarbejde
Klik på billedet for at komme ind i billedgalleriet.
Natursten giver mange dekorative muligheder, for at give din have eller park et præg af noget særpræg.Sten er betagende, tager du en sten i hånden har den en tusindårig historie at fortælle. f.eks. vores marksten.
Indendørs Naturstensarbejde
Klik på billedet for at komme ind i billedgalleriet. 
Indendørs er der mange muligheder for at skabe et spændende og smukt interiører med natursten, det gælder både i hjemmet og i forretningen.
En smuk hall i en virksomhed, giver et godt førstehåndsindtryk og i dag er det mange gange de små marginaler der tæller over for ens kunder.
Natursten igennem tiden og i hverdagen
Da den sidste istid var slut og isen havde trukket sig tilbage, efterlod den et bakket og furet landskab hvor der overalt var enorme sten og grusbunker. Det var isens efterladenskaber i Danmark som den havde hentet i Norge.
Vore forfædre i bondestenalderen fik vældig glæde af de største af stenene, der var byggematerialer til vores kæmpe høje. Da markerne blev dyrket samlede man markstenene til stendiger (de er i dag fredet), slidsomt har det været, men smukke og holdbare er de gamle diger.
Går du en tur langs stranden må du ustandseligt tage en smukt slebet sten op, som havets uophørlige rullen har lavet til et kunstværk. Måske er du endda heldig nok til at finde "Nordens Guld" rav der som bekendt er forstenet harpiks.
Turistbilledet her er fra Samos og viser en processionsvej, her har Kleopatra og Cæsar gået og kissemissede som elskende hvilken resulterede i at Kleopatra i 47 f.Kr. fødte Cæsar en søn.
Nu mere end 2000 år efter er vejen stadig i fin stand, tænk på det når du vælger belægning til haven eller parken.
Om natursten:
Sten generelt:
Sten er et mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart. Ved en diameter under 20 mm taler man om grus, men afgrænsningen opad er mere usikker. I princippet kan en sten være stor som bjerget Uluru (Ayers Rock) midt i den Australske ørken, når blot den opfylder kravet om at være tydeligt adskilt fra grundfjeldet. Meget store sten kaldes ofte for monolitter.
Sten bliver inddelt efter de processer, der dannede dem. På den måde opstår grupperne eruptiver, sedimenter og metamorfe stenarter. Eruptive sten er dannet ud fra smeltet magma, sedimentsten er opstået ved sammenpresning af nedbrudte bjergarter, og metamorfe sten blev skabt ved opvarmning, omlejring og sammenpresning i stor dybde af eruptiver eller sedimenter.
_______________________________________________
Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma. Havbunden under de sedimentære aflejringer består af basalt. Den er den hyppigst forekommende bjergart på overfladerne af Jorden, Merkur, Venus, Mars og Månen. Mange meteoritter består af basaltisk materiale.
Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af klippeingredienser, som udgør så meget som 60% af jordskorpen. Feldspat findes i mange stenarter (basalt, granit...), i omdannet klippe (gnejs) - og i forvitret klippe og senere sammenpresset til klippe igen (sandsten).
Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten med et glasagtigt udseende og med sedimentær oprindelse. De har mange gange kalk på ydersiden, i huller og flintesten findes normalt sammen med kridt og/eller gips.
Gnejs er en stribet eller båndet grundfjelds-bjergart. Stribning og bånding skyldes deformation, hvilket viser, at gnejs er en metamorf bjergart, dvs en bjergart, som oprindelig bestod af andre, såkaldte primære bjergarter eller protolither. Metamorfosen er en følge af en bjergkædefoldning (orogenese), der har underkastet de primære bjergarter mekaniske påvirkninger (udtværing, foldning mv) foruden høj temperatur og/eller tryk. Det færdige produkt får herved tillige med sin nye struktur oftest et nyt mineralselskab. Gnejs indeholder sædvanligvis feldspat, kvarts, en lille smule glimmer og andre mørke mineraler (granitisk sammensætning). Gnejsens udgangsmateriale kan både være af magmatisk oprindelse (ortognejs) eller sedimentær oprindelse (paragnejs). Typiske protolither er granit, sandsten og skifer, de to sidste eksempler på paragnejs.
Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.Granit er en blanding af forskellige mineraler og har ofte (dog ikke altid) et rødligt skær. For eksempel ses på Bornholm en blå granit, og visse steder er granitten sort. Ordet granit kommer fra Latin granum, der betyder korn, som henfører til den grovkornede struktur i bjergarten. Afhængig af mængden af feldspat og kvarts, er granits hårdhed mellem 5,5 og 7 [1].
Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden). Lava bruges også om det størknede materiale.
Marmor er en særligt hård, metamorf kalkstensart, der er meget velegnet til forarbejdning. Marmor anvendes som byggemateriale og har været anvendt som sådan i årtusinder. Marmor har været et værdifuldt materiale og har været transporteret over store afstande til tempel- og paladsbyggeri. Marmor er ligeledes velegnet ved udhugning af skulpturer, for stenen er meget vejrbestandig og skulpturerne har en god holdbarhed. Dog har det vist sig, at nutidens forurenede, sure luft tærer voldsomt på marmoret.
Sandsten er oprindeligt aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), senere sammenpresset og hærdet og kan have farverne grå, gul, rød og hvid. Sandsten består hovedsagelig af feldspat og kvarts, og bindemidlet mellem sandkornene er typisk kalcit, ler og silikat.
Skifer er en finkornet metamorf eller sedimentær bjergart, som dannes af ler eller mudder. Skifer findes typisk i roligt vand, såsom søer, laguner og floddeltaer.
Skifer brugtes tidligere i stor stil til tagdækning, specielt i lande som Storbritannien og Norge der har naturlige skiferforekomster. I dag betragtes det dog ofte som værende for dyrt, og man anvender i stedet kunstskifer eller imiteret skifer. Da naturskifer i lang tid har været ualmindeligt som tagdækningsmateriale i Danmark, bliver ordet skifer i forbindelse med tagdækning ofte brugt om alt dækning med små flade plader - i modsætning til tegl der oftest er bølget. F.eks. skifer-eternit der udelukkende er eternit omtales bare som skifer. For at præcisere når der tales om stenarten skifer, bruges så betegnelser som naturskifer eller ægte skifer.
Fra Norge importeres i mindre omfang bl.a. skifertyperne Alta-skifer og Oppdal-skifer, der bruges til belædning af facader og fra Storbritannien bl.a. Ffestiniog skifer der bruges til tagdækning. De norske skifertyper er ofte lysere og hårdere end de britiske, men generelt nuancer af grå og sort.
Kilde: Wikipedia.com